Sporingsteknikken i strukturel familieterapi

Sporingsteknikken i strukturel familieterapi

Salvador Minuchin, en pionerpsykolog i strukturel familieterapi, efterlod os en rig arv af nyttige teknikker og interventioner inden for familieterapi. Blandt disse skiller sporingsteknikken sig ud for sin evne til at give terapeuten mulighed for at stille ind på familien og opnå en klar vision om dens struktur og dynamik. Denne teknik er en grundlæggende del af en terapeutisk proces, der søger at forstå og adressere familieproblemer fra et sted med empati og neutralitet.

Indhold

Skift
  • Sporing og relationel forståelse
  • Sporingsteknikker
    • Eksempel på en sag
    • Referencer

Sporing og relationel forståelse

Sporing er en Observationsmetode og indsamling af relationel information, Hvor terapeuten forsøger at forstå familiens funktion og struktur uden at blive optaget af sine egne fortolkninger. Gennem en respektfuld lytning og uden at udstede værdimæssige vurderinger, Terapeuten opfordrer familien til at dele og udforske deres egen fortælling.

Sporingsteknikken har et dybt forhold til Relationsforståelseskoncept. Denne metode giver terapeuter mulighed for at spore interaktion og roller for hvert medlem inden for familieenheden, hvilket giver et dynamisk og komplet billede af eksisterende forhold. Derudover spiller sporingen særlig vægt på, hvordan individuelle interaktioner passer ind i en bredere ramme for indbyrdes forhold i familien.

I denne proces er det vigtigt, at terapeuten forstår, at han ikke kan være helt objektiv, og han skal observere, hvordan hans egen tilstedeværelse og stil påvirker dynamikken i terapien.

Når man sporer familieadfærd, bliver terapeuter mere opmærksomme på interaktionsretningslinjer, hvilket giver dem mulighed for bedre at forstå familieforhold og deres indflydelse på de problemer, der er præsenteret i terapi. I denne proces er det vigtigt, at terapeuten opretholder en position af neutralitet, undgår fordomme og værdimæssige vurderinger, der kan påvirke dens fortolkning af familiedynamikken.

Relationel forståelse er hovedmålet med sporing. Når man fokuserer på, hvordan hvert familiemedlem er relateret til andre, kan terapeuten Begynd at forstå kommunikationsretningslinjer, roller, alliancer og konflikter i familien. Denne tilgang tillader en systematisk og holistisk vision af familien, Identificering af både styrker og konflikt- eller spændingsområder.

Track giver også et værdifuldt perspektiv for terapeutisk intervention. Ved at forstå familieinteraktioner og forholdsmønstre kan terapeuter begynde at arbejde med familien for at forstyrre dysfunktionelle interaktionsretningslinjer og fremme sunde ændringer. Denne intervention kan antage flere former fra at give feedback og forslag til ændring af adfærd for at lette essayet om nye former for interaktion.

Grænseindstilling i familieterapi

Sporingsteknikker

Sporingsteknikken i strukturel familieterapi er baseret på flere nøglekomponenter til at indsamle og analysere information om familiedynamik og strukturer, er følgende:

  1. Lav konkrete spørgsmål, der afklarer: Dette er det mest basale spor af sporing, hvor terapeuten fortæller specifikke spørgsmål for at afklare og forstå familiedynamikken. Spørgsmålene kan behandle en række emner, fra familiens historie og baggrund, til fortolkningen af ​​hvert medlem af begivenhederne og oplevelserne. Terapeuten kan også stille spørgsmål for at afklare roller, hierarkier, alliancer og konflikter i familien.
  2. Interferens vedrørende interaktionsretningslinjer i familien: Denne teknik indebærer, at terapeuten observerer og kommenterer de interaktions- og kommunikationsmønstre, der bemærker i familien. Dette kan hjælpe familien med at blive opmærksom på den dynamik, der muligvis fungerer ubevidst eller automatisk.
  3. Kommentarer, der stimulerer familien til at udvide oplysningerne: Terapeuten kan fremsætte kommentarer eller spørgsmål, der motiverer familien til at dele mere information, udforske emner i større dybde eller overveje forskellige perspektiver. Dette er en måde at fremme selvreflektion og dialog inden for familien.
  4. Omdanne verbale stater til ikke -verbal: Terapeuten kan hjælpe familien med at forstå deres egen dynamik og kommunikation på en mere konkret og håndgribelig måde og oversætte deres verbale ord og udtryk til observerbar opførsel og handlinger.
  5. Røre ved essayet om ny opførsel: Denne teknik er, at terapeuten guider familien til at bevise nye måder at interagere og kommunikere og dermed fremme forandring og tilpasning.
  6. Kend det sprog, der bruges af familiemedlemmer: Forståelse af, hvordan hvert familiemedlem kommunikerer, kan terapeuten identificere problematiske eller dysfunktionelle kommunikationsmønstre.

Disse teknikker hjælper terapeuter med at spore og forstå kompleksiteten i familieforhold, hvilket giver et solidt grundlag for intervention og terapeutisk forandring. Gennem sporingspraksis kan terapeuten opretholde en neutral og empatisk position, mens hun hjælper familien med at udforske og forstå deres egen dynamik.

Eksempel på en sag

López -familien er sammensat af forældre, Luis og María, og deres to teenagebørn, Ana og Pablo. Familien søgte hjælp på grund af Pauls adfærdsproblemer og den generelle spænding, som disse problemer har forårsaget i familien.

I den første session begynder terapeuten at bruge sporingsteknikken og stille konkrete spørgsmål for bedre at forstå familiedynamikken. For eksempel kunne terapeuten spørge: "Hvordan ville hver af jer beskrive dit forhold til andre familiemedlemmer?"Og" Hvordan håndterer konflikter eller uenigheder i familien?".

Gennem svarene på disse spørgsmål og observation af familieinteraktioner under sessionen begynder terapeuten at bemærke nogle mønstre. Luis og María ser ud til at være meget fokuseret på Pauls problemer, mens Ana ser ud til at blive ignoreret eller overset. Derudover ser det ud til, at Maria tager det meste af ansvaret for at håndtere Pauls problemer, mens Luis har en tendens til at undgå konflikten.

I efterfølgende sessioner begynder terapeuten at gribe ind i denne dynamik. For eksempel kan du fremsætte kommentarer, der stimulerer familien til at udforske denne dynamik, såsom "Jeg har indset, at Luis, du ser ud til at distancere dig selv, når du taler om Pauls problemer. Hvordan ser du denne situation?"Eller" Ana, det ser ud til, at du nogle gange føler dig udelukket i samtaler om Paulus. Hvordan får det dig til at føle dig?".

Terapeuten kunne også foreslå generalprøven af ​​ny opførsel. For eksempel kan det foreslå Luis at prøve at blive mere involveret i Pablo -samtaler, eller at Ana taler om, hvordan hun har det, når hendes tilstedeværelse i familiediskussioner ignoreres.

Gennem sporingsteknikken kan terapeuten guide López -familien til at realisere deres dysfunktionelle interaktionsmønstre og arbejde sammen for at ændre dem. Denne selvreflektions- og ændringsproces kan være udfordrende, men med støtte og vejledning af terapeuten kan familien begynde at forbedre deres forhold og reducere spændinger og konflikt i deres hjem.

Den strukturelle model i systemisk familieterapi

Referencer